DKU Børne- og Juniorlejr 2026
25-27. september 2026
Tiden nærmer sig for årets absolut største begivenhed for børn og juniorer: Børne-/juniorlejren FOR FØRSTE GANG PÅ PRÆSTØ.
Der er igen i år arbejdet hårdt og målrettet på at skabe en helt speciel oplevelse for jer alle sammen!
Vi er klar! Hvad med jer?
Hvad der skal ske - og i hvilken rækkefølge - afsløres først, når vi ankommer.
Det kan dog afsløres, at der skal trænes en masse karate, og at I vil blive delt ind i hold, som skal dyste mod hinanden i spændende karatekonkurrencer. Det vindende hold vil på den sidste dag modtage en præmie. Traditionen tro vil der også i år skulle kæmpes om årets Fighter-pokal.
Lejren starter fredag d. 25. september kl. 19:00 og slutter søn. d. 27. september kl. 11:00
Transport
Man sørger selv for transporten til Jungshoved skole, Klubberne kan evt. forsøge at arrangere fælleskørsel.
Hvad skal vi spise?
Vi skal spise sundt. Instruktørerne, der også fungerer som tanter og onkler, vil sørge for, at alle bliver mætte og aldrig er tørstige. Vi tager også hensyn. Så hvis du fx. ikke spiser svinekød, hvis du er vegetar eller har allergier så skriv det på tilmeldingen under: Særlige forhold.
Hvor skal vi være?
Alle har stor erfaring med at undervise børn og juniorer, og vi vil sørge for, at du får rigeligt at spise og drikke, at du kommer i bad og får renset ørene. Da karatekaer lever sundt og bruger al deres tid på træning og sjove lege, behøver du ikke at medbringe lommepenge og legetøj.
Rigtige karatekaer spiser desuden næsten aldrig slik – derfor må du heller ikke medbringe slik!
Dette er, hvad du mindst skal medbringe:
• Lagen og sovepose/dyne
• Dogi og obi (karatedragt og bælte)
• Karatepas (Det blå pas – hvis du har et)
• Træningsdragt
• T-shirts, undertøj og strømper
• Håndklæde
• Toiletsager (tandbørste, tandpasta, shampoo, kam/børste, creme og hvad du ellers har brug for)
• Løbesko
• Sygesikringskort
Husk – ingen slik!
Lejrens pris er kun: 695,- kr. Prisen inkluderer alt; ophold på Jungshoved skole, mad i rigelige mængder og tusindvis af gode oplevelser.
Ved tilmeldningen skal vi fx have dine forældres telefon- nummer, så vi kan ringe til dem, hvis det bliver nødvendigt, eller vi bliver forsinkede.
Husk at du skal have din instruktørs godkendelse på, at du er klar til en 3-dages lejr hvis du er mellem 6-8 år.
Sidste tilmeldingsfrist tirsdag d. 18. september 2026.
Har du spørgsmål, som ikke er besvaret i denne folder, så spørg din instruktør i klubben - eller en af de instruktører som skal med på lejren.
Eller skriv på kids@kyokushin.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 25. september 2026 kl. 19:00 til søndag d. 27. september 2026 kl. 11:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 22. september 2026 kl. 09:00
Sted
Jungshoved skole
Jungshovedvej 46
4720 Præstø
Arrangør
DKU Børne Junior Komite
Tlf. +45 30604373
kids@kyokushin.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser